Profil

Din kiropraktor behandler funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet ved at korrigere led og muskler i rygsøjle, bækken, arme og ben med hænderne - uden brug af medicin.

 

Kiropraktoren er en del af det offentlige behandlingstilbud, når det gælder en lang række problemer, der har deres udspring fra funktionsforstyrrelser i og omkring bevægeapparatet.

 

Du kan roligt kontakte din kiropraktor, hvis du har smerter du mener kan lindres ved kiropraktisk behandling. Der vil typisk være tale om symptomer, der ændre sig afhængig af hvilke bevægelser du laver, og hvilke stillinger du er i.

 

Din kiropraktor henviser til anden behandling, hvis det efter en grundig undersøgelse, ikke viser sig, at dit problem egner sig for kiropraktisk behandling, eller en anden behandlingsform vil give bedre resultat. Kiropraktoren henviser fx til læge, speciallæge, tandlæge, eller sygehus.